Når det kommer til klimarapportering og CO2-regnskab, er GHG-protokollen den mest anarkendte standard, og den man bør følge. I denne artikel giver vi et overblik over, hvad GHG-protokollen er, hvad den bruges til, hvordan den er struktureret, og hvad man skal være opmærksom på, når man anvender den. Vi fokuserer særligt på de tre scopes i GHG-protokollen, som dækker direkte, indirekte og værdikæde emissioner.
Hvad er GHG-protokollen?
Greenhouse Gas Protocol eller GHG-protokollen er en international standard for opgørelse og rapportering af drivhusgasemissioner. Den er udviklet af World Resource Institute (WRI) og World Business Council for Sustainable Development (WBCSD) i samarbejde med miljø- og brancheorganisationer siden slutningen af 1990'erne og er siden da blevet opdateret gennem årene.
GHG-protokollen i ESG standarder and reguleringer
For europæiske virksomheder har GHG-protokollen fået ny relevans i forbindelse med CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) og de tilknyttede ESRS (European Sustainability Reporting Standards). ESRS kategori E1 Klimaforandringer kræver, at virksomheder oplyser deres samlede Scope 1-, 2- og 3-emissioner i henhold til kravene i GHG-protokollen eller ISO 14046-standarden.
Dette gør GHG-protokollen til et essentielt værktøj i CSR- og ESG-rapportering. GHG-protokollens standarder nævnes også som vejledning i de relaterede ESRS-standarder for mindre virksomheder (VSME), hvilket ligeledes gør den relevant for små og mellemstore virksomheder.
Andre internationale rapporteringsstandarder som Global Reporting Initiative (GRI) og International Financial Reporting Standards (IFRS), kan også bruges af virksomheder. Begge standarder kræver opgørelse af Scope 1-, 2- og 3-emissioner og er i mange aspekter af emissionsrapportering tilpasset GHG-protokollen.
Rapportering i henhold til GHG-protokollen er også et krav for deltagelse i Science Based Targets-initiativet (SBTi), som gør det muligt for virksomheder at sætte reduktionsmål og handlingsplaner i overensstemmelse med Paris aftalens 1,5 graders mål. Dog kræver Science Based Targets mere omfattende oplysning og forpligtelse end blot at følge GHG-protokollen.
Uanset hvilken international standard din virksomhed vælger til ESG-rapportering, sikrer brugen af GHG-protokollen som grundlag, at du indsamler og måler de rette data. Afhængigt af standarden kan det dog være nødvendigt at justere mål, formater og oplysninger, så de opfylder den specifikke standards krav.
GHG-protokollen for forskellige sektorer
GHG-protokollen kan anvendes af private organisationer på tværs af mange sektorer samt af offentlige aktører. Protokollen tilbyder forskellige standarder for private organisationer til blandt andet virksomheder, værdikæder og produkter samt standarder for byer og offentlige projekter.
Desuden tilbyder GHG-protokollen vejledning til specifikke sektorer, som kan have særlige krav til rapportering, eksempelvis inden for fossile brændstoffer, landbrug og elproduktion.
At tilpasse klimaregnskabet til din branche
Selvom der ikke findes en universalløsning til at identificere relevante fokusområder for alle brancher, har vi skitseret nogle af de mest interessante Scope 3-aktiviteter for forskellige brancher. Disse har typisk den største indvirkning på din virksomheds emissioner.
Hvordan kan GHG-protokollen hjælpe dig?
GHG-protokollen giver vejledning om, hvordan man rapporterer emissioner, hvilke data der skal medtages, hvilke metoder der skal anvendes, og hvad der skal offentliggøres. Den gør det muligt at opgøre og rapportere emissioner, selv med begrænset viden om emnet.
Ved at opgøre din virksomheds emissioner efter GHG-protokollen kan du øge troværdigheden af dit klimaregnskab. Ifølge GHG-protokollen anvender over 9 ud af 10 Fortune 500-virksomheder standarden til at rapportere deres emissioner.
Emissionsfaktorer
Selvom målet med emissionsrapportering er at få de mest nøjagtige tal muligt, er virkeligheden ofte en anden. Ofte har du ikke alle emissionsdata for alle dine processer og produkter. For at gøre det muligt for din organisation at rapportere om divhusgasudledninger tillader GHG-protokollen, at du bruger gennemsnitlige emissionsfaktorer for mange kategorier, når specifikke emissioner ikke er tilgængelige. Disse emissionsfaktorer kan hentes fra branchens databaser, såsom DEFRA.
Det kan ofte være et spørgsmål om gennemførlighed, indsats og fordel at finde specifikke tal frem for gennemsnitlige emissionsfaktorer. Afhængigt af tilgængeligheden af data kan forskellige metoder bruges til alle scopes og kategorier.
GHG-protokollens struktur: De tre scopes
GHG-protokollen opdeler din virksomheds emissioner i tre scopes, der repræsenterer forskellige områder af virksomhedens energiforbrug og emissionskilder. Ved at opdele rapporteringen i tre scopes ender du med tre enkle tal og en samlet opgørelse af emissionerne.
Men at finde alle data, vælge de mest passende metoder og beslutte, hvilke dele der skal fokuseres på, er den virkelige udfordring bag disse tal. De følgende afsnit forklarer, hvad hvert scope er, og hvad der skal fokuseres på, når der rapporteres for dette scope.
Scope 1
Scope 1 repræsenterer din virksomheds direkte emissioner. Dette er emissioner genereret af forbrændingsprocesser, der kontrolleres af din virksomhed eller af udstyr, som din virksomhed ejer.
For eksempel kan Scope 1-emissioner stamme fra brug af generatorer i din virksomhed eller fra firmakøretøjer.
Scope 2
I Scope 2 ser man på energi, som købes og bruges i din virksomheds drift. Du opgør de emissioner, der opstår ved generering af denne energi, normalt i din energileverandørs drift. De fire typer energi, man normalt ser på, er elektricitet, opvarmning, kølevand og damp.
For at beregne dine Scope 2-emissioner er emissionsfaktorer fra din leverandør (fra certifikater eller kontrakter) fortrukket til at beregne såkaldte markedsbaserede emissioner. Dette er den mest præcise måde at beregne emissionerne på, da din leverandør giver dig deres faktiske tal. Alternativt kan du bruge gennemsnitlige data fra din region til at få såkaldte lokationsbaserede emissioner. Disse er dog mindre præcise, da de er baseret på gennemsnit og ofte er højere end din leverandørs faktiske emissioner.
Scope 3
I Scope 3 ser man på alle de emissioner, der forekommer i forsyningskæden. Dette gør Scope 3 til det mest omfattende scope og sandsynligvis det, hvor du skal indsamle flest data.
Scopet er opdelt i 15 kategorier for forskellige dele af din forsyningskæde. Kategorierne 1-8 kortlægger din forsyningskæde opstrøm eller "upstream", og kategorierne 9-15 kortlægger den forsyningskæde nedstrøms eller "downstream". Lad os se nærmere på hver kategori.
1 Købte varer og tjenester
Købte varer er alle produkter, der købes og forbruges i virksomhedens drift. Dette inkluderer forbrugsvarer, som din virksomhed køber, såsom dele brugt i produktionen eller kontorartikler.
Købte tjenester er alle tjenester, som din virksomhed køber, og som ikke er inkluderet i andre kategorier. Dette kan være konsulenter, marketing, forsikring eller træning.
Kapitalvarer 2
Kapitalvarer er holdbare produkter, som din virksomhed køber. Det kan være faste aktiver, anlæg, ejendom og udstyr. De emissioner, du opgør, er dem, der opstår under produktionen af kapitalvaren, før du køber den.
3 Brændstof- og energirelaterede aktiviteter
For virksomheder, der ikke er brændstof- eller energiproducenter, dækker denne kategori over emissioner fra produktionen og distributionen af brændstof eller energitab. Mens forbrænding af brændstof i virksomhedens drift eller emissioner fra energiproduktion dækkes af Scope 1 og 2, er der andre emissioner forbundet med brændstof og energi.
For eksempel skal brændstof produceres og transporteres, og der er altid en procentdel af energi, der går tabt under transporten af elektricitet, hvilket falder under denne Scope 3 kategori.
Opstrøms transport og distribution 4
I kategorien opstrøms transport og distribution rapporterer du al transport fra dine direkte leverandører. Derudover rapporterer du emissioner fra al transport og distribution af varer, som din virksomhed betaler for, men ikke ejer eller driver (for eksempel eksterne lagre, transport mellem dine lokationer eller udgående logistik).
5 Affald genereret i driften
I denne kategori opgør du emissionerne fra behandling af det affald, du producerer i dine aktiviteter. Du kan typisk få emissionsfaktorer for forskellige typer affald eller affaldsbehandlinger fra din affaldsleverandør.
Forretningsrejser 6
Kategori 6 dækker emissioner fra alle forretningsrejser i køretøjer, som ikke ejes eller drives af din virksomhed. For eksempel hvis dine medarbejdere rejser med tog eller rutefly.
7 Medarbejderpendling
I denne kategori ser du på emissionerne fra dine medarbejderes pendling eller transport til og fra arbejde i køretøjer, der ikke ejes eller drives af virksomheden. Dette kan være emissionerne fra medarbejderens egen bil eller offentlig transport, de bruger til at komme på arbejde.
Opstrøms lejede aktiver 8
Kategori 8 inkluderer alle emissioner fra aktiver, som din virksomhed lejer fra en tredjepart. Dette kan eksempelvis være leasede biler eller lejede kontorlokaler.
9 Nedstrøms transport og distribution
I kategori 9 opgør du alle transport- og distributionsemissioner, der forekommer nedstrøms eller "downstream" i din forsyningskæde, altså efter din egen drift. Dette inkluderer al udgående transport og distribution, hvis dine kunder betaler for det, og din kundes transport og distribution, før produktet når slutbrugeren.
Behandling af solgte produkter 10
Din virksomhed kan producere mellemliggende produkter, der ikke sælges direkte til en slutbruger, men kræver yderligere behandling. Hvis dette er tilfældet, skal du opgøre emissionerne fra behandlingen, før et slutprodukt fremstilles.
11 Brug af solgte produkter
Kategori 11 dækker alle emissioner, der er forbundet med dit produkt, når det bruges af slutbrugeren. Du opgør de forventede emissioner fra hele livscyklussen for et produkt i det år, du sælger det. Disse kan være direkte emissioner, som fra en bil, eller indirekte emissioner, som fra brug af en vaskemaskine til en trøje.
End-of-life behandling af solgte produkter 12
Hvis din virksomhed sælger produkter, vil de og deres emballage normalt blive bortskaffet på et tidspunkt. I denne kategori ser du på emissionerne fra den forventede affaldsbehandling af alle komponenter og emballage af din virksomheds produkter. Du overvejer alt affald fra de produkter, din virksomhed solgte i rapporteringsperioden.
13 Nedstrøms lejede aktiver
Denne kategori er relevant for din virksomhed, hvis du udlejer aktiver til virksomheder eller personer. Hvordan du bruger denne kategori, afhænger af typen af lejemål og din konsolideringstilgang. Du kan også rapportere emissioner fra udlejede aktiver i Scope 1 og 2 eller sammen med emissionerne fra dine solgte produkter. Vær opmærksom på at undgå dobbeltoptælling.
Franchises 14
Kategori 14 gælder kun, hvis din virksomhed giver franchiselicenser. Hvis dette er tilfældet, rapporterer du Scope 1- og 2-emissionerne fra dine franchisegivere i denne kategori.
15 Investeringer
Denne kategori er primært relevant for private finansielle institutioner eller andre enheder med investeringer. Afhængigt af organisatoriske grænser kan investeringer allerede være inkluderet i Scope 1 og 2. Hvis ikke, rapporterer din organisation Scope 1- og 2-emissionerne fra investeringsobjektet i denne kategori.
Før indsamling af emissionsdata
Opgørelse af drivhusgasemissioner i henhold til GHG-protokollen skal være relevant, komplet, konsistent, gennemsigtig og præcis. Selvom GHG-protokollen giver vejledning om beregningsmetoder og data, er der nogle beslutninger, du skal tage, før du starter med at beregne emissioner for at overholde disse principper.
GHG-protokollen identificerer forretningsmål, organisatoriske grænser for opgørelse og operationelle grænser. Disse hjælper dig med at beslutte, hvilke data der skal rapporteres, og i hvilket omfang. Der er ofte flere tilgange, du kan tage, og den mest passende afhænger af din organisations struktur og forretningsmodel.
For organisatoriske grænser, er der nogle generelle tilgange, som nævnes i GHG-protokollen:
Equity-tilgangen: Virksomheden rapporterer emissioner i forhold til sin ejerandel i driften, hvilket afspejler dens økonomiske interesse. Princippet om økonomisk substans har forrang frem for juridisk form, hvilket er i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder.
Kontroltilgangen: Virksomheden rapporterer alle emissioner fra aktiviteter, som den har kontrol over. Dette udelukker emissioner fra aktiviteter, som virksomheden har interesse i, men ikke har kontrol over.
Den bedste måde at være sikker på, hvordan du skal gribe de organisatoriske grænser an, er at tilpasse din tilgang til den finansielle rapporteringsmetode og holde dine rapporteringsmål for øje.
De operationelle grænser defineres oftest i GHG-protokollens scopes. Dette betyder, at du nøje skal se på scope-grænserne, og hvordan de gælder for din organisation.
Efter klimaregnskabet
Udarbejdelsen at klimaregnskab og rapport er ikke en engangsopgave. Udarbejdelsen af en rapport er blot begyndelsen. At sætte mål og spore emissioner over tid er vigtige dele af GHG-protokollen.
Når du følger emissioner over tid, fastsætter din virksomhed et basisår. De fleste virksomheder bruger et enkelt år som udgangspunkt, men det kan også være et gennemsnit af flere år for at tage højde for udsving i individuelle år. Din virksomhed kan gennemgå strukturelle ændringer som opkøb og fusioner over årene og i sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at genberegne dit basisår for at afspejle ændringerne.
Hvordan kommer du i gang?
Klimarapportering kan virke overvældende i starten, med så mange aspekter, der skal dækkes, data der skal indsamles og metoder, der skal vælges. Vores erfaring er, at det vigtigste er at komme i gang. Når du går gennem processen, bliver du mere erfaren og vidende, og du vil kunne producere næste års klimaregnskab med større ekspertise.
For at hjælpe dig med at forstå dataene og metoderne for de forskellige scopes har vi hos NIVI udviklet et gratis værktøj til klimaregnskab, hvor du kan se præcist, hvilke data du har brug for til forskellige metoder. På den måde kan du vælge, hvad der er mest passende for din organisation.
Kontakt
Du kan også kontakte en af vores eksperter for at høre mere om hvordan vi kan støtte dig i din ESG-rapportering.
